Konfirmation
Konfirmationsforberedelsen i Kingos Kirke er for alle unge i alderen 13-14 år, som ønsker at blive konfirmeret eller, som vil afklares omkring beslutningen, uanset om de er døbt eller ej.
I undervisningen vil vi dykke ned i, hvad den kristne tro har af betydning for klassiske danske højtider og traditioner. Vi skal selvfølgelig også undersøge, hvem Jesus er, og hvorfor han stadig er vigtig i dag.
I undervisningen vil der også være ro til at tale om tro, tvivl, identitet, selvværd, etik, eksistens, mening og formål med livet, og vi vil se nærmere på, hvilke værdier - for eksempel næstekærlighed, ærlighed og håb - som vi vælger, som retningsgivende i vores liv.
Konfirmationsforberedelsen i Kingos Kirke omfatter i alt 48 undervisningstimer og deltagelse i 10 gudstjenester.
Selve konfirmationen ligger altid den første søndag i maj i Kingos Kirke.
Konfirmation 2027: Søndag den 2. maj kl. 10.00.
For nærmere info kontakt da sognepræst Anders Graversen på mail: ang@km.dk eller telefon: 6127 3022.