Legestue

Legestuen i Kingos Kirke er et tilbud for voksne med små børn i alderen 0-4 år og er måske interessant for dig, hvis du: ​

    • er dagplejemor og søger en fast ugentlig aktivitet med dine dagplejebørn?
    • har valgt at være hjemmegående og savner et sted, hvor dit barn kan være sammen med andre børn
    • er på barsel og leder efter gode og stimulerende aktiviteter sammen med dit barn?

I kirkens legestue finder du et glad og varmt fællesskab med andre børn og voksne. 

Dagens program i legestuen

Kl. 10 - 10.15: Drop-ind leg

Kl. 10.15 - 10.45: Alle deltager i "rundkredsen" med sange, rim og remser, salme-dans og en lille bibelhistorie.

Kl. 12: Tak for i dag.

For at tilgodese alle børn, har vi tilbud om to "rundkredse". En for de 0 - 2 årge, og en for de 3 - 4 årige.

Efter rundkredsen kan man spise sin medbragte madpakke, og så er det ellers tid til at gå på opdagelse i kirkens store udvalg af spændende legetøj, mens de voksne kan få sig en snak over en kop kaffe.

Det er gratis at gå i legestue, men man skal selv medbringe mad.

Mere info: Camilla Alegre, cva@km.dk, tlf. 2460 9707 / Dorte Eriksen, dke@km.dk, tlf 4010 7337

 

Legestue derhjemme

Alle mini-legestuerne fra corona-nedlukningen findes herunder. Brug dem til en hyggestund derhjemme.

SYNG MED HER:  Tryk på sangen

 

   Legestue kalender