08/07/2024 0 Kommentarer
Menighedsrådsvalg 17. september - stem eller stil op!
Menighedsrådsvalg 17. september - stem eller stil op!
# Nyheder

Menighedsrådsvalg 17. september - stem eller stil op!
Den 17. september 2024 er der valg for alle menighedsråd i landet. Der vil på denne dag være valgforsamling i Kingos Kirke kl. 19.30, hvor man kan møde alle kandidater til det kommende menighedsråd og stemme på en kandidat.
Hvis du er medlem af folkekirken og bor i Kingo-Samuel sogn kan du stemme ved valgforsamlingen, og være med til at bestemme, hvem der kommer til at sidde i menighedsrådet i den kommende 4-årige periode.
Hvis du ikke bor i sognet men ønsker at stemme eller stille op til valget, skal du have løst sognebånd til en præst i Kingos Kirke inden den 2. september 2024.
Bliv kandidat
Du kan vælge at stille op som kandidat til menighedsrådet. Hvis du gerne vil melde dig som kandidat må du meget gerne skrive til Anders Graversen, som er formand for rådet på ang@km.dk. Men for at kunne blive valgt, skal du blot møde op til valgforsamlingen i kirken den 17. september. Husk at medbringe legitimation på aftenen - pas eller kørekort.
Du er velkommen til at ringe til kontaktperson fra rådet, Elsebeth Lind, og høre mere på telefon 24623765.
Hvad er et menighedsråd?
En kirke bliver ledet af et menighedsråd, der består af frivillige samt kirkens præster og en medarbejderrepræsentant.
Der er en række poster med ansvarsområder: kirkeværge, kasserer, formand, næstformand og kontaktperson.
Tilsammen har rådet ansvar for kirkens økonomi og er arbejdsgiver for kirkens personale på nær præsterne.
Rådet mødes cirka én gang om måneden.
Betingelser: Du skal være fyldt 18 år, være medlem af Folkekirken og bo i/tilhøre Kingo-Samuel Sogn. Hvis du ikke tilhører sognet kan du godt løse sognebånd fra dit nuværende sogn til Kingo-Samuel Sogn.
Kommentarer